Kamera og objektiv

Der er en række faktorer, der har indflydelse på det endelige billede når man render rundt og skyder med sit kamera. Overordnet set er der den grundlæggende fotografi, som dækker over teorien bag eksponeringen af et billede, og så er der de lidt mere tekniske ting vedrørende kameraet og objektivet, hvilket jeg vil give en uddybende forklaring på her.

Herunder vil jeg gennemgå nogle af de mere tekniske dele for både kameraer og objektiver, som er gældende for stort set alle typer kameraer og objektiver.

 

Kameraet

Overordnet set findes der to forskellige typer kameraer: crop (beskåret) og fullframe, hvilket du måske allerede har læst lidt om under valg af kamera. Rent prismæssigt kan man få et cropkamera fra ca. 2000,- og opefter, mens man skal op i ca. 10.000,- og opefter for et fullframe kamera. Fullframe kameraer er generelt af væsentlig højere kvalitet end cropkameraer, men det betyder dog ikke, at cropkameraer som sådan er dårligere kameraer, og der er også undtagelser. Man kan nemlig snildt få cropkameraer i den dyre ende til professionelt brug. F.eks. lancerede Nikon i starten af januar 2016 et cropkamera til professionelt brug, som havde en vejl. pris på 18.295,- for kamerahuset alene. Den primære forskel på crop og fullframe kamera er størrelsen på billedsensoren, hvilket du kan læse mere om i afsnittet herunder.

 

Kamera og objektiv. Nikon D3300

Nikon D3500 med udsyn til billedsensoren.
Billedet er leveret af Nikon.

Billedsensoren

Inde i kameraet sidder der en billedsensor, som registrerer lyset og derved optager billedet når man klikker på kameraets udløser. Før digitalkameraet kom på markedet brugte man analoge kameraer, hvor der skulle sættes en fysisk film i kameraet, der efterfølgende kunne blive fremkaldt i den lokale fotobutik. Den film der bruges i analoge kameraer er en lysfølsom film, som har en fysisk størrelse på 36 x 24 mm, hvilket også er kendt som 35mm formatet. Nu om dage bruger de fleste spejlrefleks- og systemkameraer såkaldte APS-C sensorer, hvilket er de størrelser billedsensorer, der bliver brugt i cropkameraer. Grunden til, at man har valgt at døbe nogle kameraer “cropkamera”, som egentlig betyder “beskåret kamera”, er fordi billedsensoren er mindre end 35mm formatet og er altså “beskåret” ift. 35mm formatet. Billedsensoren i et fullframe kamera har samme størrelse som det gamle 35mm format, hvorfor denne type kameraer er blevet døbt “fullframe”.

 

Crop-faktor / beskæring

Hvis man læser om valg af objektiv på diverse fora og andre kamerasider støder man ofte på udtrykket “crop-faktor” eller “ækvivalens”, men hvad betyder det egentlig? Størrelsen af kameraets billedsensor har nemlig indflydelse på størrelsen af synsfeltet når man kigger igennem kameraets søger. Når man taler om en crop-faktor, så bruger man 35mm formatet som reference, så når en billedsensor er mindre end 35mm formatet (altså alle ikke-fullframe kameraer), så ganger man brændevidden med en crop-faktor for at komme frem til, hvad brændevidden svarer til (eller er ækvivalent med) i 35mm format. Med andre ord, så vil der være en beskæring på cropkameraet, hvilket betyder, at man oplever en “zoom”-effekt ved at bruge et objektiv på et cropkamera ift., hvis man bruger samme objektiv på et fullframe kamera. Da man altid tager udgangpunkt i fullframe formatet, så skal man gange med en crop-faktor for at beregne, hvordan noget ser ud på et cropkamera. Så hvis man f.eks. bruger et 50mm objektiv på et cropkamera og crop-faktoren er 1,5 (hvilket f.eks. er tilfældet på Nikons APS-C kameraer – på Canons cropkameraer er crop-faktoren 1,6), så vil det være 75mm ækvivalent – altså vil det svare til at bruge et 75mm objektiv på et fullframe kamera. Dette er illustreret på billedet herunder: