Kamera og objektiv

Der er en række faktorer, der har indflydelse på det endelige billede når man render rundt og skyder med sit kamera. Overordnet set er der den grundlæggende fotografi, som dækker over teorien bag eksponeringen af et billede, og så er der de lidt mere tekniske ting vedrørende kameraet og objektivet, hvilket jeg vil give en uddybende forklaring på her.

Herunder vil jeg gennemgå nogle af de mere tekniske dele for både kameraer og objektiver, som er gældende for stort set alle typer kameraer og objektiver.

 

Kameraet

Overordnet set findes der to forskellige typer kameraer: crop (beskåret) og fullframe, hvilket du måske allerede har læst lidt om under valg af kamera. Rent prismæssigt kan man få et cropkamera fra ca. 2000,- og opefter, mens man skal op i ca. 10.000,- og opefter for et fullframe kamera. Fullframe kameraer er generelt af væsentlig højere kvalitet end cropkameraer, men det betyder dog ikke, at cropkameraer som sådan er dårligere kameraer, og der er også undtagelser. Man kan nemlig snildt få cropkameraer i den dyre ende til professionelt brug. F.eks. lancerede Nikon i starten af januar 2016 et cropkamera til professionelt brug, som havde en vejl. pris på 18.295,- for kamerahuset alene. Den primære forskel på crop og fullframe kamera er størrelsen på billedsensoren, hvilket du kan læse mere om i afsnittet herunder.

 

Kamera og objektiv. Nikon D3300

Nikon D3500 med udsyn til billedsensoren.
Billedet er leveret af Nikon.

Billedsensoren

Inde i kameraet sidder der en billedsensor, som registrerer lyset og derved optager billedet når man klikker på kameraets udløser. Før digitalkameraet kom på markedet brugte man analoge kameraer, hvor der skulle sættes en fysisk film i kameraet, der efterfølgende kunne blive fremkaldt i den lokale fotobutik. Den film der bruges i analoge kameraer er en lysfølsom film, som har en fysisk størrelse på 36 x 24 mm, hvilket også er kendt som 35mm formatet. Nu om dage bruger de fleste spejlrefleks- og systemkameraer såkaldte APS-C sensorer, hvilket er de størrelser billedsensorer, der bliver brugt i cropkameraer. Grunden til, at man har valgt at døbe nogle kameraer “cropkamera”, som egentlig betyder “beskåret kamera”, er fordi billedsensoren er mindre end 35mm formatet og er altså “beskåret” ift. 35mm formatet. Billedsensoren i et fullframe kamera har samme størrelse som det gamle 35mm format, hvorfor denne type kameraer er blevet døbt “fullframe”.

 

Crop-faktor / beskæring

Hvis man læser om valg af objektiv på diverse fora og andre kamerasider støder man ofte på udtrykket “crop-faktor” eller “ækvivalens”, men hvad betyder det egentlig? Størrelsen af kameraets billedsensor har nemlig indflydelse på størrelsen af synsfeltet når man kigger igennem kameraets søger. Når man taler om en crop-faktor, så bruger man 35mm formatet som reference, så når en billedsensor er mindre end 35mm formatet (altså alle ikke-fullframe kameraer), så ganger man brændevidden med en crop-faktor for at komme frem til, hvad brændevidden svarer til (eller er ækvivalent med) i 35mm format. Med andre ord, så vil der være en beskæring på cropkameraet, hvilket betyder, at man oplever en “zoom”-effekt ved at bruge et objektiv på et cropkamera ift., hvis man bruger samme objektiv på et fullframe kamera. Da man altid tager udgangpunkt i fullframe formatet, så skal man gange med en crop-faktor for at beregne, hvordan noget ser ud på et cropkamera. Så hvis man f.eks. bruger et 50mm objektiv på et cropkamera og crop-faktoren er 1,5 (hvilket f.eks. er tilfældet på Nikons APS-C kameraer – på Canons cropkameraer er crop-faktoren 1,6), så vil det være 75mm ækvivalent – altså vil det svare til at bruge et 75mm objektiv på et fullframe kamera. Dette er illustreret på billedet herunder:

Kamera og objektiv. Crop-faktor

Eksempel på de udsnit af billedet tre forskellige sensorstørrelser vil fange med et 35mm objektiv. Billede: commons.wikimedia.org

Som du nok allerede har fanget, så kan det godt være lidt svært at forstå i første omgang. Ifb. med køb af objektiv, så skal du i bund og grund bare være opmærksom på følgende:

  • Ved brug af samme objektiv på to forskellige kameraer, så er synsfeltet mindre på et cropkamera (APS-C) end på et fullframe kamera.
  • Objektiver der er lavet specifikt til cropkameraer kan ikke bruges på fullframe kameraer.
  • Objektiver der er lavet til fullframe kameraer kan godt bruges på cropkameraer.
  • Crop-faktoren for de forskellige producenter er som følger:
    • 1,5: Almindelig APS-C (Fujifilm X, Nikon DX, Pentax K, Samsung NX, Minolta/Sony a DT og Sony E (NEX))
    • 1,6: Canon APS-C
    • 2: Four Thirds og Micro Four Thirds (Olympus og Panasonic
    • 2,7: Nikon 1/CX, Sony RX10 og RX100 og Canon Powershot G7 X

For at opsummere, så er det vigtigt at forstå, at et objektivs brændevidde ikke ændrer sig når man bruger det på forskellige typer kamera. F.eks. så er et 18-55mm objektiv på et cropkamera 28-90mm ækvivalent, hvilket betyder, at det har samme synsfelt som et 28-90mm objektiv på et fullframe kamera, men det betyder ikke, at brændevidden ændrer sig. Synsfeltet bliver bare beskåret.

Som sagt så kan det godt være lidt svært at forstå alt det her med crop-faktor og beskæring af synsfeltet, og det kan sagtens være, at du bliver nødt til at læse dette afsnit et par gange før du har forstået det helt. Jeg var i hvert fald selv været noget tid om at forstå det dengang jeg begyndte at interessere mig for fotografi.

 

Objektivet

Objektiver er navngivet med en masse forskellige tal og bogstaver, der godt kan være lidt forvirrende, hvis man er ny indenfor kameraverdenen, men når man først forstår, hvordan objektiver generelt er navngivet, så er det slet ikke så kompliceret. Læs her hvad de forskellige ting betyder.

Helt generelt, så opdeler man objektiver i fire forskellige kategorier på baggrund af brændevidden, hvilket du kan se i tabellen herunder:

ObjektivtypeFullframe (35mm)Crop (APS-C/DX)(Micro) Four Thirds
Ultra vidvinkel24mm eller mindre16mm eller mindre12mm eller mindre
Vidvinkel28mm18mm14mm
Standard (Normal)50mm30mm25mm
Tele80mm eller mere55mm eller mere42mm eller mere

Så f.eks. er et 11-16mm objektiv på et cropkamera klassificeret som et ultra vidvinkel-objektiv, og et 80-200mm objektiv er klassificeret som et teleobjektiv (både på crop og fullframe). Standard/normal – altså 50mm, 30mm eller 25mm (alt afhængig af kameraet) – er ca. samme synsfelt som det menneskelige øje.

 

Kamera og objektiv. Nikon AF-S DX NIKKOR 16-80mm f/2.8-4E ED VR

Nikon AF-S DX NIKKOR 16-80mm f/2.8-4E ED VR.
Billedet er leveret af Nikon.

Billedstabilisering

Billedstabilisering er en række teknikker, der kan indbygges i enten kamerahus eller objektiv, der modvirker rystelser på billeder, hvilket kan være ret brugbart i f.eks. dårlig belysning og/eller på teleobjektiver. Billedstabilisering gør det muligt at tage skarpe billeder uden rystelser med en længere lukketid end man normalt ville have mulighed for. En god tommelfingerregel er, at man som minimum helst skal bruge en “dobbelt” så høj lukketid som brændevidde, f.eks. 1/400 lukketid ved 200mm. Alt efter, hvor meget lys der er til rådighed, så er det ikke altid muligt at have en lukketid på mindst 1/400 når man ønsker at tage et billede på 200mm, og det er her, at billedstabilisering kommer til undsætning. Med andre ord, så kan det være en god idé at gå efter objektiver med billedstabilisering, men som du måske allerede har bemærket, så er det stort set kun zoomobjektiver (og ikke ret mange prime objektiver) man kan få med billedstabilisering, hvilket er fordi det typisk ikke er nødvendigt på kortere brændevidder (under 100mm). Der hvor billedstabilisering er aller vigtigst er på teleobjektiver, da der generelt er brug for en hurtigere lukketid ved større brændevidder.

Billedstabilisering kan som sagt både være indbygget i kamerahuset og i objektivet. Olympus og Pentax kameraer har billedstabilisering indbygget i kamerahuset mens Nikon, Canon, Fujifilm, Panasonic og Samsung har billedstabilisering indbygget i deres objektiver. Sony har indbygget billedstabilisering i deres Alpha SLT kameraer mens billedstabiliseringen er indbygget i objektiverne til deres NEX systemkameraer. De forskellige producenter kalder deres billedstabilisering forskellige ting, så her får du en oversigt over, hvad de forskellige producenter kalder deres billedstabilisering:

  • Canon: Image Stabilization (IS)
  • Nikon: Vibration Reduction (VR)
  • Sony NEX: Optical Steady Shot (OSS)
  • Sigma: Optical Stabilization (OS)
  • Tamron: Vibration Control (VC)
  • Fujifilm, Panasonic og Samsung: Optical Image Stabilization (OIS)

Det er typisk forkortelsen, der er at finde på objektivet og er en del af objektivets navn, så når du skal ud og købe objektiv er det altså forkortelsen du skal kigge efter.

 

Kamera og objektiv. Nikon NIKKOR AF 50mm f/1.8D

Nikon NIKKOR AF 50mm f/1.8D.
Billedet er leveret af Nikon.

Autofokus og fokusmotor

De fleste moderne kameraer har autofokus, hvilket betyder, at kameraet selv kan fokusere på motivet, hvor man med manuel fokus selv skal stille skarpt på motivet. Dette er dog kun muligt, hvis der er indbygget fokusmotor i enten kamerahus eller objektiv. I de fleste nyere objektiver er fokusmotoren indbygget i objektivet, og så snart man kommer op i semi-professionelle og professionelle spejlreflekskameraer, så er der typisk også indbygget fokusmotor i selve kamerahuset.

Hvis man f.eks. får fingrene i det lidt ældre Nikon objektiv NIKKOR AF 50mm f/1.8D, så er der ikke indbygget fokusmotor i objektivet, hvilket betyder, at hvis man ønsker at benytte sig af autofokus med dette objektiv, så skal der være indbygget fokusmotor i kameraet. Men hvordan ved man så om der er indbygget fokusmotor i objektivet? Det kan man som regel se på objektivets navn, hvor det ofte er fremhævet, hvilken fokusmotor, der er indbygget – hvis der altså overhovedet er fokusmotor indbygget, hvilket dog er tilfældet med alle nyere objektiver. Kigger man f.eks. på det nyere Nikon objektiv NIKKOR AF-S 50mm f/1.8G, så kan man se, at det hedder AF-S i stedet for AF, hvilket betyder, at der er indbygget fokusmotor i objektivet.

Herunder kan du se nogle eksempler på forkortelser, der angiver, hvilken fokusteknologi, der er indbygget i objektivet:

  • Canon: Stepping Motor Technology (STM) og Ultrasonic Motor (USM)
  • Nikon: Silent Wave Motor (AF-S)
  • Olympus: Supersonic Wave Drive (SWD)
  • Sony: Supersonic Wave Motor (SSM)
  • Sigma: Hypersonic Motor (HSM)
  • Tamron: Ultrasonic Silent Drive (USD) og Piezo Drive (PZD)
  • Tokina: Silent Drive Module (SD-M)

Man kan dog også risikere at støde på andre forkortelser, som f.eks. AI, AI-S og AF på gamle Nikon objektiver, og så kan det være en god idé lige at undersøge, hvorvidt objektivet overhovedet understøtter autofokus, om der er indbygget fokusmotor i dit kamera, og om objektivet overhovedet passer på dit kamera.

4 Kommentarer

  1. Jørgen Meibom

    Hej Martin
    Jeg er meget interesseret i fotografering af fugle, og skal investere i et nyt kamera.
    Hvad vil du anbefale: Nikon Coolpix P1000 eller Sony DSC-RX 10 IV. Sidstnævnte er ca. 5.000 kr. dyrere.
    Mvh JM

    Svar
    • Martin Villumsen

      Hej Jørgen,

      Nu kender jeg ikke rigtigt til de to nævnte kameraer, men personligt var jeg nok gået efter et spejlrefleks eller spejlløst kamera samt et objektiv på 200-300mm eller derover. Det bliver til gengæld også hurtigt en dyr affære.

      Når det så er sagt, så virker begge kameraer du nævner som fornuftige kandidater til fuglefotografi – især Nikon Coolpix P1000 med sine 125x optisk zoom. Til gengæld har det ikke en særlig lysfølsom sensor med max iso på 6400. Sony DSC-RX 10 IV har til gengæld en bedre billedsensor, der er mere lysfølsom (= højere iso) og virker generelt til at være et bedre kamera, men har til gengæld ikke ligeså meget zoom omend de 600mm, som er max., burde være rigeligt fint til fuglefotografi.

      Så skulle jeg vælge mellem de to kameraer, så havde jeg nok valgt Sony (baseret på meget begrænset viden om de to kameraer). Så er man dog også oppe i en prisklasse, hvor jeg synes, at det er værd at overveje at købe et spejlreflekskamera med crop sensor samt et 300mm+ objektiv.

      Venlig hilsen
      Martin

      Svar
  2. Kenneth

    Hej hvad anbefaler i af linse til fotografering i mørke så som skadesteds billeder.

    Svar
    • Martin Villumsen

      Hej Kenneth,

      Uden at være ekspert på området, så lyder det til, at du skal have fat i en blitz. Men generelt skal man have fat i et lysfølsomt objektiv (altså med et lavt blændetal) til fotografering i dårlig belysning.

      Venlig hilsen
      Martin

      Svar

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.