Vælg en side

Skal du have taget gode billeder og vil du klare det hele selv udenom en professionel fotograf, så er det faktisk muligt hvis bare du ved hvad du skal gøre.

Brug det rigtige udstyr til opgaven

Gode billeder handler om at det for det første har den rigtige belysning og den rette vinkel. Så er der selvfølgelig også brug for det rette udstyr for at kunne tage et godt billede, men faktisk kan nutidens mobiltelefoner tage så gode billeder at de gamle digitalkameraer slet ikke kan følge med længere.

Når der tales udstyr, er det altså mere ting som stativ, ring light og selfiestang der kan være behov for, afhængig af hvilket formål dit billede har. Er der tale om et billede hvor du gerne vil have resultatet på et stort lærred, som skal hænge derhjemme i stuen, kan der dog godt blive brug for bedre fotoudstyr eller en professionel fotograf, for at sikre at kvaliteten med pixels osv. kan følge med.

Med en neutral baggrund vil fokus kun være på dig

Er det et portrætfoto du skal have taget, til f.eks. en casting eller lignende, så kan en mobiltelefon sagtens klare opgaven. Her er det vigtigt at du finder det rette sted at tage billedet. Som regel vil en neutral baggrund være bedst, så fokus fra dig selv ikke forsvinder.

Har du fundet det perfekte sted derhjemme, hvor lyset falder helt naturligt udefra, så er det klart det bedste lys du kan anvende, hvis du ikke har yderligere kendskab til lyssætning. Her kan et stativ gøre underværker, så du kan have hænderne fri. Du kan bruge selvudløseren men mange bruger faktisk også kameraets videofunktion, hvorefter de bare screenshotter til billeder.

For at sætte en prik over i’et så er et ring light en fantastisk form for udstyr, fordi den kan hjælpe dig med at få dine øjne til at fange modtageren fra første sekund. Øjne er vigtige, så derfor kan det være værd at overveje at bruge.

Pin It on Pinterest