Grundlæggende fotografi

Når man tager et billede med et kamera er der en række faktorer, som har indflydelse på det endelige resultat af billedet. Disse faktorer er en grundlæggende del af fotografi, og for at kunne indstille sit kamera rigtigt og tage et godt billede, så er det som regel en fordel, hvis man forstår, hvordan kameraet virker, og hvilke faktorer der har indflydelse på, hvordan det endelige billede kommer til at se ud.

På denne side vil jeg gennemgå og forklare de vigtigeste elementer af grundlæggende fotografi, som jeg synes er vigtige at forstå for at lære, hvordan man tager gode billeder.

I alle nedenstående eksempler og indstillinger har jeg taget udgangspunkt i spejlreflekskameraer fra Nikon og Canon, da det er to af de største og mest populære kameraproducenter. Al grundlæggende fotografi er dog gældende på alle andre kameraer uafhængig af producent og kameratype, ligeså vel som, at der er ækvivalente indstillinger på spejlrefleks- og systemkameraer fra andre producenter.

 

Eksponering (Exposure)

Eksponering er en af grundstenene i fotografi. Det er, som ordet hentyder, den mængde lys et billeder bliver eksponeret for – altså hvor meget lys kameraet lukker ind under optagelsen af billedet. Den fejl man oftest ser på billeder rundt omkring er, at de enten er overeksponeret (for meget lys) eller undereksponeret (for lidt lys). Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har kigget på et af mine gamle billeder for at opdage, at det er undereksponeret.

Grundlæggende fotografi. Eksempel på undereksponering, balanceret eksponering og overeksponering.[

Eksempel på undereksponering, balanceret eksponering og overeksponering.

Eksponeringen af et billede er bestemt ud fra blænde, lukketid og ISO, som jeg vil beskrive nærmere herunder.

 

Blænde (Aperture)

Blænde er indstillingen på kameraet, som justerer mængden af lys, der bliver lukket ind gennem objektivet. Blændeåbningen bliver målt i såkaldte f-stops og bestemmer, hvor stor en åbning, der bliver lukket lys ind af. Et lille f-stop på f.eks. f/1,4 er lig med en stor blænde. Det vil sige, at kameraet lukker meget lys ind, hvilket resulterer i en lille dybdeskarphed. Dette betyder at forgrund/baggrund bliver mere sløret alt afhængig af, hvor man har fokuseret, hvilket som regel giver en rigtig flot effekt på f.eks. portrætter. Denne effekt er også kendt som “bokeh”.

Et stort f-stop, som f.eks. f/8 er lig med en lille blænde, hvilket vil sige at, kameraet lukker væsentlig mindre lys ind og resulterer i en større dybdeskarphed, hvor større dele af billedet er mere i fokus. Billedet ovenfor illustrerer forholdet mellem blændeåbningen og f-stop.

For at korrigere for mængden af lys, der bliver lukket ind når blænden justeres er det nødvendigt at skrue op eller ned for lukketiden.

 

Lukketid (Shutter speed)

Lukketiden er den mængde tid som “kameraet er åbent” og lukker lys ind – det er her, hvor billedet bliver optaget. Lukketiden bliver målt i sekunder, f.eks. 1/80 eller 1/200, der betyder at lukketiden er 1/80 eller 1/200 af ét sekund. Jo længere en lukketid man bruger des mere lys bliver lukket ind og omvendt. Det er dog en god idé, at bruge en lukketid på minimum det “dobbelte” af din brændevidde (f.eks. 1/100 ved 50mm), hvis du tager håndholdte billeder, da der ellers er risiko for, at dine billeder vil blive rystede. Hvis du ønsker at bruge en længere lukketid pga. dårlig belysning vil jeg anbefale enten at bruge et objektiv med billedstabilisering eller sætte kameraet på et stativ og evt. bruge en fjernbetjening til at udløse det med. På den måde undgår du eventuelle rystelser når du trykker på udløserknappen.

Udover at en lav lukketid kan resultere i rystede billeder så kan man faktisk også tage nogle ret gode billeder med lang lukketid så længe, at man bruger et stativ. Billeder af vand kan f.eks. blive rigtig flotte med en lukketid på 5-10 sek. og opefter, da vandet kommer til at se helt silkeagtigt ud. Denne effekt er også bedre kendt som “motion blur”.

 

ISO

ISO-værdien angiver, hvor lysfølsomt kameraet (eller billedsensoren) er, hvor en lav værdi som ISO 100 resulterer i en lav lysfølsomhed og en høj værdi som f.eks. ISO 3200 giver en høj lysfølsomhed. En høj ISO-værdi (og dermed høj lysfølsomhed) gør det muligt at ta