Grundlæggende fotografi

Når man tager et billede med et kamera er der en række faktorer, som har indflydelse på det endelige resultat af billedet. Disse faktorer er en grundlæggende del af fotografi, og for at kunne indstille sit kamera rigtigt og tage et godt billede, så er det som regel en fordel, hvis man forstår, hvordan kameraet virker, og hvilke faktorer der har indflydelse på, hvordan det endelige billede kommer til at se ud.

På denne side vil jeg gennemgå og forklare de vigtigeste elementer af grundlæggende fotografi, som jeg synes er vigtige at forstå for at lære, hvordan man tager gode billeder.

I alle nedenstående eksempler og indstillinger har jeg taget udgangspunkt i spejlreflekskameraer fra Nikon og Canon, da det er to af de største og mest populære kameraproducenter. Al grundlæggende fotografi er dog gældende på alle andre kameraer uafhængig af producent og kameratype, ligeså vel som, at der er ækvivalente indstillinger på spejlrefleks- og systemkameraer fra andre producenter.

 

Eksponering (Exposure)

Eksponering er en af grundstenene i fotografi. Det er, som ordet hentyder, den mængde lys et billeder bliver eksponeret for – altså hvor meget lys kameraet lukker ind under optagelsen af billedet. Den fejl man oftest ser på billeder rundt omkring er, at de enten er overeksponeret (for meget lys) eller undereksponeret (for lidt lys). Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har kigget på et af mine gamle billeder for at opdage, at det er undereksponeret.

Grundlæggende fotografi. Eksempel på undereksponering, balanceret eksponering og overeksponering.[

Eksempel på undereksponering, balanceret eksponering og overeksponering.

Eksponeringen af et billede er bestemt ud fra blænde, lukketid og ISO, som jeg vil beskrive nærmere herunder.

 

Blænde (Aperture)

Blænde er indstillingen på kameraet, som justerer mængden af lys, der bliver lukket ind gennem objektivet. Blændeåbningen bliver målt i såkaldte f-stops og bestemmer, hvor stor en åbning, der bliver lukket lys ind af. Et lille f-stop på f.eks. f/1,4 er lig med en stor blænde. Det vil sige, at kameraet lukker meget lys ind, hvilket resulterer i en lille dybdeskarphed. Dette betyder at forgrund/baggrund bliver mere sløret alt afhængig af, hvor man har fokuseret, hvilket som regel giver en rigtig flot effekt på f.eks. portrætter. Denne effekt er også kendt som “bokeh”.

Et stort f-stop, som f.eks. f/8 er lig med en lille blænde, hvilket vil sige at, kameraet lukker væsentlig mindre lys ind og resulterer i en større dybdeskarphed, hvor større dele af billedet er mere i fokus. Billedet ovenfor illustrerer forholdet mellem blændeåbningen og f-stop.

For at korrigere for mængden af lys, der bliver lukket ind når blænden justeres er det nødvendigt at skrue op eller ned for lukketiden.

 

Lukketid (Shutter speed)

Lukketiden er den mængde tid som “kameraet er åbent” og lukker lys ind – det er her, hvor billedet bliver optaget. Lukketiden bliver målt i sekunder, f.eks. 1/80 eller 1/200, der betyder at lukketiden er 1/80 eller 1/200 af ét sekund. Jo længere en lukketid man bruger des mere lys bliver lukket ind og omvendt. Det er dog en god idé, at bruge en lukketid på minimum det “dobbelte” af din brændevidde (f.eks. 1/100 ved 50mm), hvis du tager håndholdte billeder, da der ellers er risiko for, at dine billeder vil blive rystede. Hvis du ønsker at bruge en længere lukketid pga. dårlig belysning vil jeg anbefale enten at bruge et objektiv med billedstabilisering eller sætte kameraet på et stativ og evt. bruge en fjernbetjening til at udløse det med. På den måde undgår du eventuelle rystelser når du trykker på udløserknappen.

Udover at en lav lukketid kan resultere i rystede billeder så kan man faktisk også tage nogle ret gode billeder med lang lukketid så længe, at man bruger et stativ. Billeder af vand kan f.eks. blive rigtig flotte med en lukketid på 5-10 sek. og opefter, da vandet kommer til at se helt silkeagtigt ud. Denne effekt er også bedre kendt som “motion blur”.

 

ISO

ISO-værdien angiver, hvor lysfølsomt kameraet (eller billedsensoren) er, hvor en lav værdi som ISO 100 resulterer i en lav lysfølsomhed og en høj værdi som f.eks. ISO 3200 giver en høj lysfølsomhed. En høj ISO-værdi (og dermed høj lysfølsomhed) gør det muligt at tage billeder med kortere lukketid i dårlig belysning men på den bekostning, at billedet bliver mere grynet, hvilket er pga. billedstøj.

Grundlæggende fotografi. Eksempel på mængden af billedstøj ved forskellige ISO-værdier

Eksempel på mængden af billedstøj ved forskellige ISO-værdier. Læg mærke til, hvor grumset billedet er ved ISO 6400. Billedet er taget med Nikon D7000 og NIKKOR 50mm f/1.8G.

De dyrere spejlreflekskameraer kan efterhånden håndtere de høje ISO-værdier ret godt, hvilket betyder, at man nu om dage faktisk kan tage et brugbart billede på ISO 6400 – ISO 100-200 vil dog alle dage give bedre resultater. De billigere kameraer er dog en helt anden snak, og klarer sig sjældent ret godt så snart du kommer over ISO 400-800. Ønsker man at tage billeder i dårlig belysning uden at komme for højt op i ISO, så kan det være en god idé at anskaffe sig en god blitz – den indbyggede blitz i kameraet gør nemlig sjældent noget godt for dine billeder.

Som udgangspunkt tager jeg altid mine billeder på ISO 100, 200 eller 400 (så vidt det er muligt), men det hænder dog, at jeg kommer højere op. En lav ISO er dog oftest at foretrække uanset, hvor godt dit kamera er.

 

Hvidbalance

Farverne på et billede afhænger af det lys, som har belyst det under eksponeringen, og da farvetemperaturen fra forskellige lyskilder varierer en del kan det være nødvendigt at tilpasse hvidbalancen, enten på kameraet eller i efterbehandlingen af billedet på en computer.

Grundlæggende fotografi. Eksempel på justering af hvidbalance

Justering af hvidbalance.

Det menneskelige øje opfatter hvidt som hvidt uanset om det er i naturligt lys, lys fra en glødelampe eller lys fra et lysstofrør, og derved “tilpasses” hvidbalancen automatisk, hvilket ikke helt er tilfældet på et kamera. Det er dog muligt at indstille hvidbalancen på næsten alle kameraer, hvor man oftest også finder en auto-indstilling. Dette virker dog ikke helt perfekt, og billeder taget i kunstigt lys (med undtagelse af decideret fotolys og blitz) ender ofte med at få en gul (fra glødelampe) eller blå nuance (fra lysstofrør). Derfor er det ofte nødvendigt at redigere hvidbalancen i efterbehandlingen af billedet.

 

Indstillinger på kameraet / Programhjulet:

For at få en god eksponering på dine billeder kræver det, at blænde, lukketid og ISO passer sammen. Og det er kun ved at øve sig og prøve sig frem, at man lærer dette. Kameraet har dog nogle forskellige indstillingsmuligheder, som kan hjælpe dig godt på vej.

Stort set alle kameraer har et lille hjul man kan dreje på for at vælge, hvilken indstilling man ønsker at tage billeder med. Ud af de mange muligheder er der faktisk kun fire interessante (og “Auto” er ikke en af dem). Herunder er en liste over, hvad de hedder, på henholdsvis Nikon og Canon kameraer, og hvad de gør:

  • M (Manuel): Denne indstilling er fuldstændig manuel. Her indstiller man både blænde og lukketid, og sørger selv for (vha. kameraets indbyggede lysmåler) at eksponere billedet rigtigt. Hvis man er ny indenfor fotografi vil jeg anbefale, at man bruger denne indstilling (i hvert fald så længe, at det er et stillestående motiv) det første stykke tid for at lære, hvordan det hele hænger sammen.
  • A/Av (Blændeprioritet): Denne indstilling giver dig mulighed for at justere blænden som man ønsker, mens kameraet automatisk justerer lukketiden til den optimale eksponering. Denne indstilling er rigtig god til de fleste typer billeder, da man kun skal tænke på at indstille blænden, hvilket gør den ideal, hvis man bare render rundt og skyder en masse billeder uden at skulle tænke for meget over indstilling af kameraet. En god tommelfingerregel er, at bruge en blænde ml. f/8-f/11 til landskabsbilleder og andre typer billeder, hvor hele billedet skal være i fokus, og en større blænde (f.eks. f/2.8-f/5) når man tager billeder af et objekt.
  • S/Tv (Lukketidsprioritet): Denne indstilling giver dig mulighed for at justere lukketiden som man ønsker det, mens kameraet automatisk justerer blænden til den optimale eksponering. Denne indstilling kan være god til f.eks. billeder af sport eller andre ting i bevægelse.
Grundlæggende fotografi. Nikon D3300

Nikon D3500 set fra oven. Billedet er leveret af Nikon.

Udover det lille hjul til at skifte “mode” er der også en masse forskellige indstillinger i kameraets menuer. Det er bl.a. her, at man kan vælge, hvilken ISO-værdi man ønsker at bruge. Det kan forøvrigt være en god idé at slå “auto ISO” til i kameraets menu, hvis man ikke gider at skulle rende og justere ISO-værdien hele tiden. Man får dog næsten altid det bedste resultat ved selv at indstille både blænde, lukketid og ISO manuelt. Derudover kan man vælge, hvilken indstilling man ønsker at bruge til fokuspunkter.

Fokuspunkter er de prikker du kan se når du kigger igennem kameraets søger. Disse punkter bestemmer, hvor kameraet fokusere henne. Hvis du under “Indst. af AF-metode” (Nikon)/”AF punkt valg” (Canon) sørger for, at den ikke står på “Auto” (jeg bruger typisk “Enkeltpunkt AF”) så kan du vælge, hvilket fokuspunkt du ønsker at bruge. På den måde kan du f.eks. fokusere på noget i højre side af billedet, hvilket giver mulighed for at variere sine billeder lidt, så de ikke alle har motivet lige i centrum af billedet. Ellers plejer “Auto” faktisk også at fungere helt fint til de fleste formål.

En anden indstilling som jeg synes er værd at nævne er “Lysmåling” (Nikon)/”Målingsmetode” (Canon). Her kan man vælge, hvor kameraet skal måle lyset ud fra. Som udgangspunkt bruger jeg oftest “Centervægtet” (Nikon)/”Centervægtet gennemsntl.” (Canon) til f.eks. portrætter, billeder af objekter etc., da denne indstilling måler lyset ud fra billedets center. Hvis du f.eks. bruger “Matrix” (Nikon)/”Evaluerende” (Canon) på et billede af en hvid tallerken med mad på et hvidt bord, vil billedet oftest blive undereksponeret da kameraet så vidt muligt prøver at lave den bedste gennemsnitlige eksponering, og da både bord og tallerken er helt hvide, så vil selve motivet (maden på tallerkenen) med stor sandsynlighed blive undereksponeret. Hvis du bruger center- eller spotmåling vil kameraet eksponere billedet bedst muligt ud fra maden på tallerkenen.

De fleste småfejl, som en lidt skæv hvidbalance eller et undereksponeret billede, kan som regel reddes vha. lidt efterbehandling. Prøv dog så vidt muligt at tage billeder i naturligt lys, som er rigtigt eksponeret osv. i første omgang. Så slipper man for alt for meget efterbehandling. Derudover vil jeg også anbefale, at efterbehandle et billede af flere omgange, da man oftest kan sidde og stirre sig blind på det.

13 Kommentarer

  1. Annette

    Tusind tak for et fantastisk indlæg, det vil jeg printe ud og gemme.
    Jeg har et opskrift site på http://www.annetteskager.com, og jeg kæmper lidt med blå baggrund på mine billeder. Som jeg læser det handler det om justering af hvidbalance. Kan du anbefale et godt redigeringsprogram?
    Jeg er lidt ny i den her interesse for at tage virkelig lækre billeder, og har bare brugt picasa til at redigere mine billeder.
    Jeg har egentlig Photoshop på min computer (mac), men det virker utroligt indviklet, så jeg har aldrig fået sat mig ind i det.
    Jeg kunne godt tænke mig at kunne redigere mine blå billeder.
    På forhånd tak
    Annette Rasmussen

    Svar
    • Martin Villumsen

      Hej Annette,

      Den blå baggrund (som jeg antager bør være hvid?) på dine billeder kan sagtens skyldes hvidbalancen, og det kan du godt redigere dig ud af. Med lidt held vil du dog kunne undgå billeder med blåligt skær med naturligt lys (ikke direkte sollys) som eneste lyskilde – prøv dig frem med forskellige opsætninger og se om ikke det kan hjælpe på det.

      I forhold til redigeringsprogrammer, så findes der uendeligt mange. Jeg bruger selv Lightroom, som jeg er ret glad for, men hvis du allerede har Photoshop, så ville jeg nok prøve at se nogle videoguides til billederedigering i Photoshop på YouTube. Photoshop er et program med utroligt mange muligheder, men det er slet ikke så svært at komme i gang med som man skulle tro.

      God fornøjelse med det 🙂

      Venlig hilsen
      Martin

      Svar
  2. Pia kalika

    Mange tak for dette oplæg, så blev jeg da lidt klogere😃,
    Da jeg arbejder med det spirituelle, søger jeg efter et kamera der kan fotografere i næsten intet lys. Dog er jeg stadig meget i tvivl om hvad der er for muligheder. Kunne være dejlig om det kunne være et som man kan holde i hånden når man tager billeder. Er der nogen som kan hjælpe mig?
    Hilsen Pia

    Svar
    • Martin Villumsen

      Hej Pia,

      Jeg er glad for, at du kunne bruge indlægget 🙂 Hvis du vil tage billeder i næsten mørke, så skal du som minimum have kameraet på et stativ og lave en lang eksponering. Jeg ved ikke om der findes nogle alternativer til dette.

      Venlig hilsen
      Martin

      Svar
  3. Kasper

    Hej Martin
    Min datter og jeg er absolut fotoamatærer, men hygger os med kameraet engang i mellem, så det er super fedt med en kort og god gennemgang. Det skal vi til at arbejde lidt med her i familien.
    Vi har på den ene eller anden måde fået ændret på nogle indstillinger, så vores billeder bliver lidt slørede (desværre var det konfirmationsbillederne … øv)
    Har du et bud på hvad vi har ændret på, eller vil det være nemmest at nulstille til fabriksindstillingerne (det går jeg ud fra at man kan)?
    Hilsen
    Kasper

    Svar
    • Martin Villumsen

      Hej Kasper,

      Det kan være mange ting, men umiddelbart vil jeg gætte på, at det skyldes for lav lukketid pga. dårlig belysning. Hvis kameraet f.eks. er indstillet med en fast, lav ISO, og der ikke er ret meget lys, så vil kameraet bruge automatisk bruge en lav lukketid, hvis det er indstillet på f.eks. blændeprioriter