Når man har valgt et kamera, så følger der som regel et kit-objektiv med kameraet medmindre man selvfølgelig vælger at købe kamerahuset uden objektiv. Ofte er der dog en del at spare ved at købe kameraet sammen med et objektiv, men uanset om man køber kameraet med eller uden kit-objektiv, så vil man næsten med sikkerhed udvide sin samling af kameraudstyr med yderligere objektiver med tiden. Men hvilket objektiv skal man købe? Det vil jeg prøve at hjælpe dig med at tage stilling til her.
- Hvad betyder det?
- Zoom vs. prime objektiver
- Allround objektiver
- Objektiver til landskabsfotografi
- Objektiver til portrætter
- Objektiver til sport
Inden man går ud og køber et nyt objektiv, så er det altid en god idé at læse nogle tests af objektivet først, da der oftest findes forskellige udgaver af samme type objektiv fra forskellige producenter. Jeg plejer altid at kigge på Photozone eller KenRockwell for at få en idé om, hvorvidt et givent objektiv er pengene værd eller om jeg skal finde et andet objektiv af samme type. Alternativt kan man selvfølgelig også prøve at finde tests og sammenligninger af objektiver på Google inden man finder den store pengepung frem.
Inden vi begynder at kigge på, hvad de forskellige objektiver hver især er gode til, så vil jeg starte med at forklare lidt om nogle af de tekniske aspekter man skal huske at være opmærksom på, når man skal købe nyt objektiv.

Close up af Nikon AF-S DX NIKKOR 18-105mm f/3.5-5.6G ED VR.
Hvad betyder det?
Så snart man begynder at kigge på objektiver, så opdager man hurtigt, at de er navngivet med en masse forskellige uforståelige tal og bogstaver, men så snart, at man ved, hvad tingene betyder, så er det slet ikke så svært som man skulle tro. De ting du primært skal fokusere på er:
- Brændevidde angiver, hvor meget zoom der er på et objektiv og er angivet i mm. Objektiver med en variabel brændevidde (f.eks. 18-55mm) kaldes “zoomobjektiver” og objektiver med en fast brændevidde (f.eks. 50mm) kaldes for “prime objektiver”.
- Blænde angiver, hvor meget lys objektivet kan lukke ind og angives typisk med et f foran (f.eks. f/2.8). Derudover har blænden også indflydelse på dybdeskarpheden i billedet. Læs mere om blænde her.
- Billedstabilisering er at finde på en del objektiver (eller i kamerahuset) og modvirker rystelser på billeder når man tager billeder med lav lukketid. Læs mere om lukketid her.
- Format beskriver, hvilken størrelse billedsensor objektivet er lavet til. F.eks. DX (Nikon) eller EF-S (Canon). Dette er som udgangspunkt kun relevant for spejlreflekskameraer, og er oftest kun angivet, hvis objektivet er specifikt til et cropkamera. Læs mere om crop-faktor her.
- Objektivfatning angiver, hvilken fatning objektivet er lavet til. F.eks. så laver Canon hhv. EF(-S) og EF-M-objektiver, hvor EF-M er objektiver til deres systemkameraer og EF(-S) er til deres spejlreflekskameraer.
Derudover er der ofte angivet nogle andre bogstaver i navnet på objektivet, som alle kan betyde forskellige ting, der typisk ikke er super vigtige. Hvis vi f.eks. tager det populære AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8E ED VR fra Nikon, så kan vi se, at det har en brændevidde på 24mm til 70mm, det har en fast blænde på f/2.8 og det har Nikons VR-billedstabilisering (læs mere om billedstabilisering her). AF-S betyder, at det er et objektiv med indbygget fokusmotor, så det vil sige, at objektivet kan bruges på Nikons kamerahuse uden fokusmotor. NIKKOR er bare det Nikon har valgt at kalde deres objektiver, der kan bruges på deres spejlreflekskameraer og ED står for “Extra-low Dispersion” og er en type glas, der er brugt i objektivet, som reducerer mængden af kromatisk afvigelse på billeder. Dette kan du se et eksempel på på Nikon USAs hjemmeside sammen med en detaljeret forklaring.
Zoom vs. prime objektiver
Der findes som sagt to forskellige typer af objektiver: zoom og prime. Udover at have en fast brændevidde, så har prime objektiver logisk nok også en fast blænde, som ofte er relativt stor (dvs. lavt blændetal), hvilket betyder, at prime objektiver generelt er væsentlig mere lysstærke end de fleste zoomobjektiver. Med andre ord, så har man generelt bedre mulighed for at tage billeder i dårlig belysning med prime objektiver, ligeså vel som man også har større kontrol over dybdeskarpheden i billedet med prime objektiver. Man kan dog sagtens få zoomobjektiver med en fast stor blænde, men de koster typisk meget mere end et prime objektiv. Derudover fylder zoomobjektiver også væsentligt mere end prime objektiver.
Så hvis man kan vænne sig en fast brændevidde – hvilket faktisk kan være en god øvelse for at blive en bedre fotograf – så får man altså rigtig meget objektiv for pengene ved at købe et prime objektiv. Nogle af de mest populære til spejlreflekskameraer er:
- Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G
- Nikon AF-S NIKKOR 50mm f/1.8G
- Canon EF 50mm f/1.8 STM
- Panasonic Lumix G 25mm f/1.7 ASPH
- Olympus M.ZUIKO Digital 45mm f/1.8
Og det er med god grund at netop disse objektiver er utroligt populære. Fælles for alle tre objektiver er, at de koster under 2000,- og tegner utroligt skarpt. Derudover er 50mm på et cropkamera 75mm ækvivalent, hvilket vil sige, at det har en rigtig god brændevidde til mange motiver. Et 35mm objektiv på et cropkamera (eller 25mm på et systemkamera) har et synsfelt svarende til det menneskelige øje, hvilket er en rigtig god brændevidde til f.eks. streetfotografi eller indendørs fotografi, hvor der ikke altid er lige meget plads. Vælger man at bruge et 50mm objektiv på et fullframe kamera, så får man også et synsfelt svarende til det menneskelige øje. Læs mere om ækvivalens og crop-faktor her.
Ønsker man samme skarphed og kvalitet i et zoomobjektiv, som man f.eks. får i ovenstående 50mm objektiver, så kommer man hurtigt op i 6000,- og derover, så man kommer altså rigtig langt for sine penge ved at købe prime objektiver. Så hvis det giver mening ift. de billeder du ønsker at tage med dit kamera, så vil jeg altid anbefale at købe et 35mm, 50mm eller 85mm prime objektiv som den første tilføjelse til dit kameraudstyr. Hvis du er usikker på, hvilken brændevidde der vil passe dig bedst, så kan du vente til du har taget en masse billeder med dit kit-objektiv, og så prøve at kigge dine billeder igennem og se, hvilken brændevidde du har taget flest billeder på.



M. Zuiko ED 14-150mm f/4.0-5.6 II.
Billedet er leveret af Olympus.
Allround objektiver
Næsten alle kameraer kommer med et såkaldt kit-objektiv, der som udgangspunkt er et glimrende sted at starte. For cropkameraer dækker sådan et objektiv typisk 18-55mm, for systemkameraer 14-42mm og for fullframe kameraer 24-85mm. Disse standardobjektiver er som regel glimrende som allround objektiv, men der er selvfølgelig plads til forbedring. Hvis man skal ud og købe et godt allround objektiv, så gælder det om at finde et objektiv, der dækker et stort interval, hvad brændevidde angår. Disse objektiver er også kendt under navnet “superzooms”, da de netop strækker sig fra hvidvinkel til langt zoom.Til et cropkamera kunne det f.eks. være et 18-200mm, som de fleste kameraproducenter producerer. Til et systemkamera ville et 14-140mm eller 14-150mm være oplagt, og til et fullframe kamera vil et 28-300mm være oplagt.
Der er dog én ting man skal være opmærksom på med syoerzooms, og det er, at man ofte går på kompromis med billedkvaliteten når man vælger et objektiv, der strækker sig over et stort brændeviddeinterval som f.eks. fra 18mm til 200mm. Et sådan objektiv vil aldrig være lige godt på alle brændevidder og man vil typisk få bedre billeder med to objektiver i stedet for, men det vil selvfølgelig også være en dyrere løsning. Når det så er sagt, så er kameraproducenternes egne allround objektiver – altså objektiver, der ikke er fra en tredjepartsproducent som f.eks. Tamron, Sigma etc. – som regel ganske glimrende, og bekvemmeligheden ved et allround objektiv vejer ofte op for den optiske kvalitet af objektivet. Dertil skal det siges, at allround objektiver af god kvalitet tager ganske udemærkede billeder og er oftest af væsentlig bedre optisk kvalitet (og dyrere) end allround objektiver fra f.eks. Tamron, Sigma etc.
Gode objektiver til allround fotografi
- Canon EF-S 18-200mm f/3.5-5.6 IS
- Nikon AF-S DX NIKKOR 18-300mm f/3.5-6.3G ED VR
- Panasonic LUMIX AF 14-140mm f/3.5-5.6G Vario Asph OIS



M. Zuiko ED 7-14mm f/2.8 PRO.
Billedet er leveret af Olympus.
Objektiver til landskabsfotografi
Landskabsfotografi kan være en svær disciplin at mestre, og man kan faktisk både bruge vidvinkel og teleobjektiver til landskabsfotografi. Ofte er man dog interesseret i at få lidt af forgrunden og så meget af landskabet med på billedet som muligt, hvorfor vidvinkelobjektiver typisk er et godt valg til landskabsfotografi. Når det så er sagt, så kan man også sagtens bruge teleobjektiver til landskabsfotografi, da det ikke altid gælder om at få så meget af landskabet med på billedet som muligt. Forestil dig, at man ønsker at tage et billede af et stort bjerg i det fjerne. Hvis man tager et billede af dette bjerg med et vidvinkelobjektiv, så vil bjerget komme til at se meget lille ud på billedet, hvor man vil kunne komme tættere på bjerget med et teleobjektiv. Så skal man være på den sikre side, så er det en god idé at investere i både et godt vidvinkelobjektiv og et godt teleobjektiv.
Hvis vi starter med vidvinkelobjektiverne, så kunne et M. Zuiko 7-14mm f/2.8 PRO objektiv f.eks. være en god mulighed til systemkameraer, til cropkameraer vil et Tokina 11-16 f/2.8 eller Sigma 10-20mm f/4-5.6 være glimrende valg, og til fullframe 16-35mm f/2.8 eller f/4. De fleste teleobjektiver vil fungerer til landskabsfotografi, så i sidste ende kommer det an på, hvor meget man har råd til eller er villig til at betale for objektivet. Til både cropkamera og fullframe kommer man klart længst med et 70-200mm f/2.8 eller f/4, men de er også i den dyrere ende. Man kan dog sagtens klare sig med et 55-200mm eller 70-300mm i den billigere ende. Til systemkameraer vil et M. Zuiko 40-150mm f/2.8 eller det billigere M. Zuiko 40-150 f/4-5.6 begge være fine valg. Udover et par gode objektiver, så kan det også være enormt nyttigt at have et godt og solidt kamerastativ til landskabsfotografi.
Objektiver til portrætter
Når man tager portrætbilleder, så ønsker man ofte, at modellen er i fokus, mens baggrunden er sløret, hvilket er den såkaldte bokeh effekt. Denne effekt kan man opnå med en stor blænde (dvs. et lavt blændetal). Brændevidden har dog også en indflydelse: jo større brændevidde man bruger, jo mere bokeh kan man få på billedet. Hvis man f.eks. bruger et vidvinkelobjektiv, så er det begrænset, hvor sløret en baggrund man kan få uanset, hvor stor en blænde man bruger.
Da man typisk ikke har brug for en variabel brændevidde til portrætbilleder, så kan det ofte være en fordel at gå efter et prime objektiv (altså et objektiv med en fast brændevidde). Dette er dels fordi man ikke har brug for at kunne zoome, men også fordi man får utroligt meget objektiv for pengene. Stort set alle primes har en fast, stor blænde (typisk f/1.4, f/1.8 eller f/2.8) og tager utroligt gode billeder pga. kvaliteten af det glas, der sidder inden i dem. Det er nemlig billigere at producere et objektiv af høj kvalitet med en fast brændevidden end et objektiv med en variabel brændevidde. Men hvilke objektiver skal du så gå efter? Til et systemkamera ville jeg helt sikkert gå efter et M. Zuiko 45mm f/1.8. Til et cropkamera ville jeg gå efter enten et 50mm, 60mm eller 85mm med blænde f/1.8. Jeg har selv et Nikon 50mm f/1.8G, som er knivskarpt og fåes til lige under 2000,-, så det kan varmt anbefales, hvis du har et Nikon cropkamera. Til fullframe er det bedste bud et 85mm, 90mm eller 105mm med blænde f/1.8 eller f/2.8. Sidst men ikke mindst, så kan man sagtens få et zoomobjektiv, der kan bruges til portrætbilleder, men så kommer man også til at betale for det. Til både crop og fullframe kameraer vil et 24-70mm f/2.8 være et glimrende objektiv til portrætbilleder, men det koster så også ca. 5-10 gange så meget som et 50mm f/1.8.
Objektiver til sport
En fælles ting for de fleste sportsgrene er, at man ofte befinder sig på afstand af motivet, så når man skal ud og købe et objektiv til at tage billeder af sport skal man typisk kigge på teleobjektiver, så man har mulighed for at zoome ind på motivet. Derudover er det vigtigt at gå efter et objektiv, der kan fokusere hurtigt, da det ofte er hurtige bevægelser man ønsker at fange når man tager billeder af sportsbegivenheder. Med andre ord, så skal du gå efter et teleobjektiv med et lavt og gerne fast blændetal, som f.eks. 70-200mm f/2.8 til spejlreflekskameraer og 40-150 f/2.8 til systemkameraer. Prisen på denne type objektiver ligger i den høje ende, men det er også noget af det bedste du kan få fingrene i, hvis du går efter kameraproducenternes egne objektiver. Tredjepartsproducenter som f.eks. Sigma, Tamron etc. producerer også lignende objektiver, der er lidt billigere end de originale objektiver, men de er stadig i den dyre ende. Og det er selvfølgelig ikke alle, der har råd til eller ønsker at bruge den slags penge på et objektiv. Men bare rolig, der findes billigere alternativer omend de ikke har samme høje optiske kvalitet eller hurtige fokus.
Det der gør objektiverne dyre er dels den høje optiske kvalitet og dels, at de har et fast lavt blændetal, så hvis man kigger efter objektiver, der ikke har en fast blænde, så ryger der pludselig en betydelig del af prisen. Så billigere alternativer til sportsfotografering er enten 70-200mm med fast blænde fra Sigma, Tamron eller Tokina eller kameraproducenternes egne teleobjektiver som f.eks. 55-200mm 70-300mm (til spejlrefleks) og 40-160mm 75-300mm til systemkameraer.
Et spørgsmål til panelet, fra en uviden amatør.
Jeg har et Nikon D3200 og har planer om at fotografere vildt i danmark , Hjorte i brunst osv. Jeg har fundet mig en linse :
Tele, Sigma, 150-600 DG OS HSM Contemporary
Til kr 3800.- hvad er din mening om dette valg ? måske er det jo helt hen i vejret , aner det ikke.
På forhånd tak.
Vh. Henrik jensen
Hej Henrik,
Nu har jeg ikke selv erfaring med det specifikke objektiv, men umiddelbart virker det som et rigtig fornuftigt valg til den pris. Baseret på lidt hurtig læsning, så lader selve objektivet til at være af ganske fornuftig kvalitet, og med en brændevidde på 150-600mm, så kan du i hvert fald komme rigeligt tæt på. Så med det forbehold, at jeg ikke selv har erfaring med objektivet, så lyder det bestemt som et fornuftigt valg.
Venlig hilsen
Martin
Hej. Jeg er ved at finde ud af hvilket kamera og objektiv jeg skal købe. Jeg overvejer et sony a6100, og vil bruge det til protræt foto, bryllups billeder, og børne billeder.(vil det ikk gost kumne fungere dertil?)
Men hvilket objektiv vil du tænke vil være godt til det? Tænker selvfølgelig det jo skal være et prime.
150-600 er både stort og tungt. Prøv i stedet med Sigma/Tamron 100-400.
Hej Henrik
Jeg har et canon eos 450 d med en 18-55 mm linse på. Vi skal på safari i Sydafrika og vil gerne kunne tage gode dyrebilleder på lang afstand. Hvad kan du anbefale af zoomobjektiv, evt. en billig og en dyr variant?
Med venlig hilsen
Birgitte Jørgensen
Hej Birgitte,
Der er mange muligheder, men i bund og grund skal det blot være muligt at zoome en del.
En af de billigste muligheder vil jeg nok mene er Canons egen EF 70-300mm f4-5.6 IS II USM. Er der penge til det, så ville jeg nok kigge på f.eks. Canon EF 100-400mm f/4.5-5.6 USM L IS. Alternativt ville jeg nok kigge efter objektiver fra f.eks. Sigma, der bl.a. laver en 100-400mm og 150-600mm DG OS HSM C til lidt færre penge.
Det er dog værd at huske på, at man ikke nødvendigvis får super gode billeder bare fordi man har et godt objektiv, og det kræver nok lidt øvelse hjemme fra at tage gode dyrebilleder.
Jeg håber, at ovenstående svar kan bruges, og så må I have en god tur.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin, tak for dine gode informationer:)
Jeg leder efter et nyt objektiv og er faldet lidt for canon 24-70mm f/2,8L USM. Det der bekymrer mig er, om det er fejl at bruge sååå mange penge på et objektiv der ikke har billedestabiliator..?
Hvad er din holdning ellers til billigere mærker, fx Sigma?
Anette
Hej Anette,
Jeg ville umiddelbart kigge på enten 24-70 f/2.8 USM eller 24-105 f/4 IS USM, hvor du med førstnævnte for et objektiv med en fast lav blænde i stedet for et objektiv med en lidt højere blænde og billedstabilisator. Så med 24-70 vil du have mulighed for at skyde et billede med en lavere blænde og højere lukketid end med 24-105, hvor du til gengæld har billedstabilisator. Så i teorien får du næsten samme muligheder med de to, så du skal gøre op med dig selv om du vil have lavere blænde eller billedstabilisator.
Jeg har personligt ikke selv de store erfaringer med nogle af tredjepartsproducenterne som Sigma, Tamron etc., men de skulle efter sigende lave nogle ret fornuftige objektiver. Jeg plejer at kigge på anmeldelser på photozone.de, for at danne mig et indtryk af kvaliteten af objektiverne.
Venlig hilsen
Martin
Hej
Jeg har et Nikon D3100.
Jeg har interesse for et Nikon objektiv 50MM 1,4 eller1,8.
er meget i tvivl om hvilken slags jeg skal vælge, for at få det fulde udbytte af selve kameraets gode funktioner.
Kan du give mig et råd?
mvh
Ovsen
Hej Ove,
Nu finde objektiverne du nævner i en del forskellige udgaver, men jeg ville personligt gå efter et 50mm f/1.8G. Jeg har selv haft det, og det var en af mine yndlingsobjektiver jeg havde til Nikon.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin.
Hvad er din anbefaling af linser til hhv. Canon Eos 4000D / Nikon D3400 hvis formålet er filmoptagelse? Optagelserne kan eksempelvis være en profil der bevæger sig og går i almindeligt tempo som det eneste bevægelse i billedet.
Vh Marcus
Hej Marcus,
Jeg har ikke rigtig nogen erfaring med filmoptagelse, men som udgangpunkt ville jeg kigge på en fast 35mm med en lav blænde (f.eks. f/1.8).
Venlig hilsen
Martin
Hejsa.
an jeg genbruge min zoom linse fra mit ældre nikon spejlreflex kamera hvis jeg investerer i et nikon systemkamera som f.eks Nikon Z 7
MVH Jan
Hej Jan,
Det kan du som udgangpunkt ikke, da de nye systemkameraer fra Nikon bruger en anden fatning til objektiverne.
Venlig hilsen
Martin
Jeg har et Nikon D7200 og har brug for at objektiv til bla. at tage indendørs aktionbilleder. Jeg har ligeledes et Tamrom 18-270 der er ved at vær god slidt – kan jeg finde et nyt objektiv der kan hjælpe med begge udfordringer.
Hej Mikael,
Nu skriver du ikke noget om hvilke actionbilleder eller på hvilken afstand, men til indendørs billeder er det generelt en god idé med en lav blænde på f.eks. f/1.8, f/2.8 eller f/4. Og så kommer brændevidden selvfølgelig an på dit behov. Generelt så får man bedst optisk kvalitet til færrest penge i objektiver med en fast brændevidde.
Hej
Jeg har et Nikon D5300, og et objekt (Nikkor 18-55 mm, 1:3.5-5.6 G), som inkluderede med i købet.
Jeg er interesseret i et objekt med bedre zoom, og bedre fokus. Jeg vil bruge objektet til både indendørs og udendørs billeder af mit barn. Og jeg ønsker mere fokus, således at baggrunden slører på en “proffesionel” måde..
Nogle gode råd til et passende objekt?
Vh Zara
Hej Zara,
Jeg ville uden tvivl finde ud om du foretrækker at bruge 35mm eller 50mm på dit nuværende objektiv og så købe enten Nikon 35mm f/1.8G eller Nikon 50mm f/1.8G. Det er begge rigtig gode objektiver til relativt billige penge. Baseret på din beskrivelse, så er det nok 35mm, der passer bedst.
Venlig hilsen
Martin
Hej.
Jeg har et Nikon D5000 og kunne godt tænke mig et objekt til.
Helst et prime og prisen skal ikke være for høj.
Er der noget du kan forslå?
Tak på forhånd!
Hej Mille,
Det kommer jo meget an på, hvad du skal bruge objektivet til. Jeg skulle mene, at jeg svarer på de fleste spørgsmål omkring valg af objektiv i ovenstående indlæg, men hvis der er noget konkret du mangler svar på, så skal jeg gerne prøve at hjælpe.
Hej Martin!
Jeg har et Panasonic GH5, og jeg er meget i tvivl om hvilket objektiv jeg skal købe. Jeg har kun kamerahuset, så der kom altså intet objektiv med. Jeg filmer mindre videoer til sociale medier, musikvideoer, eventfilm og profiler. Hvilket objektiv vil du anbefale? -og er der et “all-around”objektiv til mit kamera? Prisen må også godt være til den lave ende.
Tak på forhånd!
Hej Daniel,
Det kommer selvfølgelig meget an på dit behov, men personligt ville jeg gå efter Panasonic Leica 15mm f/1.7 eller Panasonic Lumix 20mm f/1.7. Hvis du gerne vil have zoom, så ville jeg gå efter noget 12-40mm, 12-35mm, 14-42mm e.l. – gerne med en fast lav blænde. Men igen, så kommer det an på dit behov og hvilken afstand du filmer fra.
Venlig hilsen
Martin
hej Martin er fuldstændig novice på området og en fattiglem. har købt et canon d750 men mangler mulighed for at gå tættere på motivet end det tilbyder. Jeg fotograferer ofte planter blomster og lign mega tæt på for at gengive i malerier. Og nu er jeg løbet helt tør for ideer hvad jeg har af muligheder. Kan du hjælpe??? mvh BI
Hej Bi,
Hvis du vil tage billeder helt tæt på, så skal du have fat i et makro-objektiv. Det kunne f.eks. være Sigma 105mm f/2.8 Macro eller Canons egen Canon EF-S 60mm f/2.8 Macro USM, men andre makro-objektiver vil selvfølgelig også være en mulighed.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Går med overvejelser med at købe et Canon Eos 250d, skal bruge det til at tage billeder af heste og katte bla. Hvilket objektiv skal jeg bruge, hvis det er indendørs, hvor lyset ikke er så godt?
Mvh Josefine
Hej Josefine,
Til indendørs brug, hvor lyset ikke altid er lige godt, så skal du gå efter et objektiv med lavt blænde, f.eks. f/1.8. Et rigtig godt bud er Canon 50mm f/1.8 STM (eller Canon 50mm f/1.4 USM, som er lidt mere lysstærk), som er et rigtig fint objektiv til prisen. Nu ved jeg ikke, hvor tæt du ønsker/har mulighed for at komme på motivet, men både Canons 50mm og 85mm f/1.8 USM kunne være gode bud.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin det er fordi jeg har et Nikon d3300 kamera med et objektiv 18-55 mm. Det synes jeg ikke er så godt. Jeg kan godt lide at tage portrætter og billeder af fx. blomster. Så hvad for et objektiv vil du anbefale?
Tak på forhånd 🙂
Hej Lukas,
Nikon AF-S 105mm f/2.8G vil være et rigtig godt bud. Det er et makroobjektiv, der også er rigtig godt til portrætter. Alternativt vil både 50mm f/1.8G og 85mm f/1.8G også være gode muligheder. Så det kommer an på hvilken brændevidde du foretrækker samt hvad budgettet rækker til.
Venlig hilsen
Martin
Hej min kone har fødselsdag om lidt og jeg kunne godt tænke mig at gi hende et objektivt til hendes Canon. 200d
Hun vil gerne kunne tag billeder af stjerner og små dyr tæt på.
Jeg ved ingen ting om det kan i hjælpe mig 😁?
Hej Patrick,
Der er mange muligheder, men du skal nok have fat i noget tele og/eller makro. Når nu du er helt på bar bund, så ville jeg nok tage forbi en fotohandler og snakke med dem. De kan nok rådgive dig lidt bedre 🙂
Venlig hilsen
Martin
Hej. Jeg har et nikon d3500 og ønsker linser til indensdørs lys og til protrætfoto. Hvilke skal jeg købe?
Hej Maria,
Som jeg også nævner i artiklen herover, så er lige netop Nikons egen 35mm og 50mm f/1.8G gode til dette formål.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg har et Nikon D5600 med et standard 18-55mm f/3.5-5.6G vr objektiv ,dertil har jeg også et 70-300mm 4.5-6.3G vr ,men en tur gennem Zoologisk have den anden dag resulteret i flere skift mellem de to objektiver for at få et godt billede og alligevel blev jeg ikke helt tilfreds, som om jeg manglede et objektiv til midt imellem så jeg kunne undgå de mange skift og få det perfekte billede, kunne du havde et forslag til hvilket objektiv jeg mangler ??
mvh
Peter
Hej Peter,
Jeg var i lang tid glad for mit 18-105mm, men der er selvfølgelig ikke helt ligeså meget zoom som på dit 70-300mm. I sidste ende kommer det an på, hvilke brændevidder du bruger mest. Jeg har før været en tur i zoo udelukkende med mit 50mm f/1.8G- Det sætter nogle begrænsninger, men tegner knivskarpt og udfordrer også lidt på hvilken type billeder man kan tage. Ellers ville jeg personligt nok foretrække din 70-300mm. Jeg kan ikke lige komme i tanke om, hvilket objektiv, der skulle kunne opfylde dit behov. Måske Nikons 24-120mm f/4, men så er du også oppe i en helt anden prisklasse.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin,
Tak for en fin artikel.
Jeg er ejer af et Nikon D5300 og er nysgerrig på hvilke Nikon objektiver du anbefaler til landskabsfotografi og portrætter (evt. Nikon 50mm f/1.8G til portrætter?)?
Mvh. Jacob
Hej Jacob,
Til portrætter, så vil Nikons 50mm f/1.8G (som du selv foreslår) være glimrende, men deres 85mm og 105mm er også rigtig gode bud alt efter budget, og hvilken brændevidde du ønsker.
Til landskab, så er både Tokina 11-16 f/2.8 og Sigma 10-20mm f/4-5.6 gode bud (som jeg også anbefaler i artiklen). Nikon har også lavet en 10-20mm, som også kunne være et godt bud.
Venlig hilsen
Martin
Halløj,
Har ikke dyrket fotografering i ret lang tid, men vil gerne tage fede billeder af min søn når han spiller fodbold. Købt Canon 4000D + EF 75-300mm f/4-5.6 III 8 (ca 1.000kr).
Får egentlig taget fede klare billeder, men svært at zoome til anden ende af banen, når action pludselig foregår der.
Ser gode omtaler for nogle “70-200 mm f/2.8” og “70-200 mm f/4” til action sport, men hjælper det mig for zoom problemet, når de nu max har 200mm og nuværende 300mm? Havde lidt forventet at skulle finde noget med 400+ mm og altså gå op? Misforstår jeg mon “konceptet”?
Planen er ikke at skulle over 10.000 for en semi pro.
Kan du give en kommentar og måske et hint?
Mvh. Rune
Hej Rune,
De to 70-200mm objektiver er umiddelbart bedre objektiver, men du har helt ret i, at du får mindre zoom og kommer dermed ikke tættere på, tværtimod. Så løsningen er enten at komme fysisk tættere på eller kigge efter et objektiv med større brændevidde. Canon laver et 100-400mm, der dog ikke er helt billigt. Ellers laver Sigma og Tamron nogle billigere alternativer du kan prøve at kigge på.
Venlig hilsen
Martin
Har et Canon 1100D med 18-55mm linse. For at finde en linse der er lidt mere brugbar, som spænder over et større zoom. Kigger vi på tamron 70-300mm f4-5.6 til 900kr pt på tilbud. Det skal hovedsagligt bruges når vi er på storbyferie, hvor vi bare går og fotografere seværdigheder…
Vi er absolut novicer med zero kendskab til spejlreflekskameraets verden, også derfor vi ikke vælger at købe super dyrt udstyr.
Hej Anne,
Jeg har ikke selv erfaring med Tamron 70-300mm, men umiddelbart virker det som en fornuftig investering. Jeg tror i hvert fald, at I får svært ved at finde et bedre objektiv til samme pris.
Jeg har et Nikon D7000, en kitlinse, en 35mm og en Sigma 70-200mm. Jeg har planer om at anskaffe en eller to linser mere, men hvilke kan være relevante? Jeg elsker at tage billeder i naturen, billeder af dyr, potrætter og landskaber. Har fået bud på en næsten ny Nikon AF-S DX Nikkor 16-85mm F3.5-5.6G ED VR
Hej Lone,
Umiddelbart synes jeg, at det lyder som om du er ret godt dækket ind med dine nuværende objektiv. Så jeg ville starte med at finde ud af, hvad du synes du mangler i dit nuværende udstyr?
Men mulighederne er selvfølgelig mange. Nikons egen 105mm f/2.8 kunne være et oplagt bud, som er fantastisk til både portrætter og makro. Ellers kunne et vidvinkel objektiv være en mulighed, f.eks. Nikon 10-20mm, 10-24mm eller 12-24mm.
Men som sagt, så ville jeg starte med at prøve at identificere, hvad du synes du mangler i dit nuværende udvalg af objektiver.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg har et Nikon 5500 med 35 mm 1.8 objektiv, 85 mm 1.8 og mangler et zoom objektiv. Jeg bruger det til billeder af min hund i naturen, hvor jeg gerne vil havde meget af omgivelserne med også. Har kigget på 70-200 mm 2.8 men meget dyrt. Hunden er sort, så føler ofte, at jeg har brug for den mulighed for lav blænde. Er dog stadig bare en amatør med meget lidt teknisk viden. Tak!
Hej Louise,
70-200mm f/2.8 er uden tvivl godt… og dyrt, men hvis du tager billeder i dagslys, så vil jeg også mene, at du kan klare dig med mindre. Enten kan du kigge på f.eks. Sigma og Tamrons 70-200mm f/2.8 eller f/4 (som er lidt billigere) eller også kunne Nikons 70-300mm med variabel blænde måske være en mulighed.
Venlig hilsen
Martin
Jeg har et canon kamera 10 d og har set en zoom linse 70-300. Jeg vil høre om det er en god investering,da kameret er nogle år gammel,jeg er amatør på dette på område men vil gerne prøve mig lidt frem med det uden for stor investering
Venlig hilsen
Preben
Hej Martin
Jeg har et Nikon 5600 og en kitlinse, som jeg har brugt i et år nu men vil gerne have noget bedre.
Jeg fotografere mest landskaber, landskaber med en person i midten, mine hunde i action og få portrætter.
Jeg ved godt det er svært at finde et objektiv som kan dække alle disse ting. Men har du en ide til hvad som kan være god til det meste? Vil helst kun udvide med et objektiv ad gangen og ikke alt for dyrt.
Hej Julie,
Jeg ville uden tvivl købe et Nikon 50mm f/1.8G. Det er et rigtig godt objektiv til en god pris. Det vil være rigtig godt til portrætter, billeder af hunde (afhængig hvilken afstand du tager billedet fra) osv. Og så ville jeg bruge kit-objektivet til alt andet. Jeg har selv både haft 18-55 og 18-105mm kit-objektiver fra Nikon, som jeg igennem tiden har taget en del landskabsbilleder med, og det klarer de altså ganske glimrende.
Venlig hilsen
Martin
Hej igen Martin.
så fik jeg endelig mit canon eos 250 d hjem.
og tusind for dit svar sidst.
jeg er helt sikker på t når jeg skal fotografere kattene hjemme og på nært hold er dine bud rigtig gode, men er lidt bange for at når det er hestene der skal fotograferes at det så ikke kan zoome nok? har du andre bud?
Mvh Josefine
Hej Josefine,
Tillykke med kameraet.
Jeg ville overveje et Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS II USM eller evt. Canon EF-S 55-250mm f/4-5.6 IS STM, hvis du kan nøjes med 200mm zoom. Så har du i hvert fald et fint zoom objektiv. Et zoom objektiv med en fast blænde på 2.8 ville klart være bedre, men også væsentlig dyrere.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg har netop anskaffet mig et Nikon d7500 kamera med Nikkor lens 18-140.
Jeg skal have anskaffet mig et objektiv til portrætter, men kan ikke finde ud af, om hvilket objektiv ville være bedst? 50mm, 85 mm eller 105mm? Har du et godt forslag?
Ligeledes tænker jeg at begynde at lege med Macro, og kunne derfor også godt tænke mig at høre, hvilket objektiv du vil anbefale til dette?
Mvh Michelle:)
Hej Michelle,
Både 50mm, 85mm og 105mm er gode bud, så det kommer an på, hvilken brændevidde, der passer bedst til dig. Prøv evt. at indstille dit 18-140mm til hhv. 50mm, 85mm og 105mm for at vurdere det. Nikons 105mm er også et makroobjektiv, så det kunne være en fin mulighed. De laver også et 60mm og 85mm makroobjektiv, som ligeledes kunne være nogle bud. Så kan du kombinere portræt og makro 🙂
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin,
Jeg har en Nikon D5300 og ønsker et objektiv til fotografering af MTB cykling i skoven og natur, dyr og landskab, men gerne en som både kan fotografer tæt/portræt og bevægelse som sport/dyr – tænker selv en 18-200 eller 55-200/70-300 (dog har jeg haft en 70-300, og er ikke vild fan af den.) så måske en 18-200/55-200 vil være bedst?
Bedste hilsner fra Conni
Hej Conni,
Jeg ville mene, at du skal kigge på enten 70-200 eller 70-300. Begge er umiddelbart bedre end både 18-200 og 55-200. Ideelt set vil et objektiv med en fast blænde på 2.8 eller 4 være at foretrække, men det trækker selvfølgelig også prisen op.
Til landsskabsbilleder vil jeg personligt foretrække noget mere vidvinkel, f.eks. Tokina 11-16 f/2.8 eller Sigma 10-20mm f/4-5.6, som jeg også nævner i artiklen ovenfor. Og ellers har jeg før i tiden blot brugt en 18-55mm, som fulgte med kameraet til landsskabsbilleder.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Tak for en dejlig og brugbar side.
Mit hus er et eos 800d de objektiver jeg har nu er alle med image stabilizer, det første er et 18-55mm is stm hvor jeg har monteret et wide converter 0.45x, den næste er en prime 35mm f/2 is usm og det sidste er et 70-300mm f/4-5.6 is II nano usm.
Som du nok kan se magler jeg et, jeg har kikket på et 18-135mm f/3.5-6.5 is stm, eller hvad vil du anbefale?
Med venlig hilsen
Mogens Holmqvist
Hej Mogens,
Godt at høre du kan bruge siden 🙂
Du skriver ikke noget om, hvad du føler du mangler i dit nuværende setup? Umiddelbart synes jeg, at det lyder til, at du er dækket rimelig godt ind. Og ellers kan man selvfølgelig altid opgradere til nogle bedre objektiver, evt. med fast blænde.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Det blev til et 24-70mm f/4L is usm
Det skal du nok blive glad for 🙂
Man bliver klogere, og søger derfor svar. På tur i Argentina med Nikon D5300 og tilhørende objektiv 18 – 55 mm opdager man, at der er noget objektivet ikke kan. Det er godt til det nære og til landskaber, men dyr der er lidt på afstand, det kan objektivet ikke. Derfor spørgsmålet: Hvilket objektiver passer til ferien, og vandringer i naturen (Vi skal ikke være natur fotografer, men vil bage gerne se hvalen lidt tætter på)?
Hej Jens-Martin,
Nikon laver både et 18-140mm og et 18-300mm, som to er fine all-around objektiver, der giver dig mulighed for at komme lidt tættere på. Alternativt skal du kigge på Nikons 70-200mm (fåes i forskellige udgaver og prisklasser) eller 70-300mm.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin.
Jeg har er Nikon D500 og et gammelt kit objektiv 18-55 fra et tidligere kamera. Hvis man skal erstatte den type med et nyt hvad skal man så vælge? Jeg har både et 85 mm og et 70-200 men føler lidt jeg mangler et der kan bruges til hverdags billeder indenfor. Altså hvor der ikke altid er plads til at jeg bruger de to andre.
Bh Mette
Hej Mette,
Alt efter hvilken brændevidde du bruger mest, så kunne du overveje et Nikon 35mm f/1.8G. Det er et super objektiv til en fornuftig pris.
Ønsker du samme fleksibilitet som med dit nuværende 18-55mm, så kunne du overveje et 17-50mm f/2.8 fra Sigma eller Tamron. Nikon laver også et 16-80mm f/2.8-4, men det er ikke helt billigt.
Venlig hilsen
Martin
Jeg har behov for at kunne zoome, så derfor hælder jeg mest til 17-50. Som prismæssigt også lyder ret fair til det jeg kommer til at bruge det til. Er Sigma at foretrække over Tamron eller omvendt? Synes jeg kan finde flest fra Sigma når jeg søger.
Der må jeg desværre være dig svar skyldig. Jeg har ikke personlig erfaring med nogle af dem, men så vidt jeg kan læse mig til, så skulle de begge være ganske gode. Vær dog opmærksom på, at Tamrons udgave fåes både med og uden billedstabilisering (VC), hvor udgaven uden eftersigende skulle være bedre.
Hej Martin
Jeg er meget i tvivl om jeg skulle valgt enten Canon 70-200 f/4L IS eller Canon f/2,8 IS og har spurgte rundt i Canon medlem FB gruppe , nogle anbefalet 2,8 og andre f/4L , og min behov er bla. sport action , bryllup, portræt , landskaber osv…
Hvad skulle jeg så valg?
Hej Nikolaj,
Hvis du har brug for den ekstra lysfølsomhed du får med f/2.8 og budgettet er til det, så ville jeg nok gå efter det. Især nu når du skriver, at det bl.a. skal bruges til sport, men hvis du mener, at du kan nøjes med en blænde på f/4, så er jeg sikker på, at du også bliver glad for det. Vær opmærksom på, at begge objektiver findes i flere forskellige udgaver (har dog ikke helt styr på, hvad den reelle forskel er).
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg vil gerne i gang med at fotografere fugle i naturen, og har intet udstyr. Hvad kan du generelt anbefale af udstyr.
venlig hilsen
Poul
Hej Poul,
Der er rigtig mange forskellige muligheder, så jeg vil starte med at finde ud af, hvilket kamera du vil have. Tag evt. et smut forbi din lokale fotohandler og snak med dem. Så kan du prøve at have lidt forskellige kameraer i hånden og se hvad du synes bedst om.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Jeg vil opgrader mit udstyr lidt, har pt et Canon eos 400D med et efs 18-55mm(0.28m/0.9ft) og et Canon ef 75-300mm 1:4-5.6
Jeg er bare en glad hobby fotograf, der gerne vil have nogle gode billede fra min rejse og ville gerne kunne tage nogle gode billeder af mit keramik.
Efter lidt søgen frem og tilbage, er jeg kommet frem til at købe et brugt canon 750D
Men når det så kommer til linser bliver jeg meget forvirret og håber at du måske kan hjælpe mig lidt på vej?
Tænker et prime linse til at fotografer mit keramik.. men hvad størrelse skal jeg vælge?
Og så tænker jeg måske et canon 18-135mm eller et 17-85mm som et allround linse til når jeg rejser.
Men så er det alle de betegnelser efter mm IS. STM. UTM. som jeg ikke kan blive klog på hvad rigtig betyder eller hvad er bedst til mit behov?
Håber du kan hjælpe mig lidt på vej
På forhånd tak
Kenneth
Hej Kenneth,
Umiddelbart ser jeg ikke noget i vejen for fortsat at bruge de to objektiver du har, men du har ret i, at et prime objektiv vil være en god investering til din keramik. Personligt ville jeg kigge på Canons 50mm f/1.8, men det kommer også an på, hvilken afstand du ønsker at tage billederne fra.
Jeg synes, at de to all-around objektiver du nævner lyder som fine muligheder.
IS er Canons billedstabiliseringssystem, der modvirker rystelser på billedet ved lavere lukketid. STM og USM er de to forskellige autofokusmotorer Canon bruger, hvor USM ofte bliver brugt i de dyrere og bedre objektiver, og er bedst til billeder, mens STM er bedre til video og mere rettet mod amatører. Sådan groft sagt. Du kan læse mere om teknologierne på Canons hjemmeside: https://www.canon.dk/lenses/tech-guide/focusing/
Jeg håber, at ovenstående svar kan bruges.
Venlig hilsen
Martin
Hej.
Gode råd til et fotoprojekt på vores lokalarkiv.
Vi skal affotografere kort og billeder, der kan være helt op til 1 x 1 m.
Vi har fået et par kraftige led-dagslys-fotolamper og har rådighed over et spejlreflex kamera.
Vi vil rigtig gerne have meget detaljerede optagelser. Kan du give nogle gode tips
Hilsen Kaj.
Det er ikke noget jeg har erfaring med, men jeg ville nok bruge et stativ til formålet samt indstille kameraet med en blænde på omkring f/8 (prøv dig frem) og så lav ISO som muligt.
Venlig hilsen
Martin
Hej Martin.
Vildt du svarer på alle…
Er på udkig efter et kamera / objektiv til at tage billeder i en hal ( floorball) pris 5000 til 8000kr det kan godt være brugt.
Men er meget i tvivl om mærke og model.
Har kigget på :
Canon d5ii
Canon 80d
Canon 850d
Nikon d7200
Hvad skal man gå efter….
Eller skal der flere penge frem
Eller noget helt andet
Hej Morten,
Umiddelbart er alle ovenstående kameraer gode bud. Jeg ville nok fravælge Canon 5D, da det er et lidt ældre kamera. Men generelt er det nok objektivet, at du skal spendere lidt på her. Jeg ville kigge på 70-200mm eller 70-300mm objektiver, gerne med en fast lav brændevidde. Du kan evt. kigge på alternativer fra tredjepartsproducenter som Sigma og Tamron for at holde prisen lidt nede.
Venlig hilsen
Martin
Hej
Jeg har en kit kamera. Vi, som familie, er glade for rejser. Sony alpha 65 med DT 18-55mm F3,5-5,6 SAM. Jeg føler at jeg er vokset mig og ønsker mig all around obiektiv. Jeg kigger på DT 55-300 mm F4,5-5,6 SAM, men det er måske alt for stor brændevidde. Billedekvalitet skal ikke påvirkes. Hvad vil du anbefale? Vil jeg kunne tage også bedre portrætbillede? Jeg synes faktisk natbilleder med nuværende linse er ikke gode nok. Noget i tanken?
Tak.
Hej Aurelia,
Jeg ville måske kigge på et 17-50mm f/2.8 fra enten Tamron eller Sigma. Eller måske et 24-70mm f/2.8 objektiv alt efter hvad dit behov er. Det vil alle være objektiver, der også gerne skulle kunne tage gode portrætbilleder. Alternativt kan du investere i et separat objektiv med en fast brændevidde på f.eks. 50mm og en lav blænde på f.eks. f/1.8 til portrætter.
Venlig hilsen
Martin
Tak for svaret. Jeg sover lidt på det. Men nu har jeg en anden spørgsmål. For landskaber skal det være zoom objektiv og en lille blænde. Er det bedre til fast blænde for bedre dybdeskarpehed? Amatør spørgsmål, men jeg bliver forvirret med så mange forskellige tekniske info.
Tak for svaret. Jeg sover lidt på det. Men nu har jeg en anden spørgsmål. For landskaber skal det være zoom objektiv og en lille blænde. Er det bedre til fast blænde for bedre dybdeskarpehed? Amatør spørgsmål, men jeg bliver forvirret med så mange forskellige tekniske info.
Det kommer helt an på, hvilke billeder du ønsker at tage. Jeg foretrækker at bruge hvidvinkel til landskab, men tager du f.eks. et billede af et bjerg på afstand, så kan det godt være nyttigt med lidt zoom. Blænden er som udgangspunkt ikke ligeså vigtig til almindelig landskabsbilleder, da der som regel er masser af lys og motivet står stille.
Hej Martin jeg overvejer at skifte mit gode gamle kamera D90 ud med den noget stører D800 kan jeg bruge mine gamle opetikker ?